Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:
Genial rødbede/kartoffel-pizza

Genial rødbede/kartoffel-pizza

Lakto Vegetarisk

Rødbede og pizza lyder måske ikke som en himmelsk kombination - men tro os: Det er det! :D Opskriften er inspireret af "River Cottage Veg Everyday", men tilført nougatzebraens magiske touch.

Først dejen:
Dejen kan med fordel laves med en god blender/røremaskine.
Bland begge slags mel, salt og gær i en skål.
Tilføj olien og 3 dl lunkent vand. Ælt godt i 10 min. Dejen skal være let klistret.
Smør en ren skål med olie, og placer dejkuglen heri. Dæk skålen til, og lad den hæve et varmt sted i 1-2 timer.

Tænd for ovnen på 200 grader.
Skræl rødbederne, og pak dem ind i sølvpapir med et skvæt olivenolie, 1 fed presset hvidløg og evt. med et par kviste timian eller rosmarin.
Varm sølvpapirspakken i ovnen på en bageplade indtil rødbederne er møre (ca. 1 time).
Lad bagepladen blive stående i den varme og tændte ovn.

Imens laves tomatsaucen og løgene:
Opvarm olien i en gryde på svag-middel varme.
Tilføj presset hvidløg, og rør rundt 1-2 minutter.
Tilføj tomater og laurbærbladet, og lad det simre i 30 min.

På en ny pande steges de hakkede topping-løg i olivenolie til de er gyldne og bløde (ca. 15 min)

Dernæst selve pizzaerne:
Hæv ovntemperaturen til 220 grader.
Del dejen i 3, og rul hver af dem ud så det passer med en bradepande.
Fordel tomatsovsen på de tre pizzaer, dernæst løgene, kogte tyndt skivede kartofler og de tyndt skivede bagte rødbeder samt cheddar og skiveskårne mozzarellastykker. Drys med salt og peber og evt. med timian.

Bag pizzaerne en efter en ved at flytte dem til den varme bageplade fra ovnen, og lad dem stå i ovnen ved 220 grader i 10-12 min.


Bedømmelse: 3 / 10 på 1 stemme.

Skrevet af nougatzebra

Ingredienser:

Til 3 stk. lækre pizzaer

Pizzadej:
250 g hvedemel
250 g grahamsmel
2 tsk salt
1 tsk tørgær (el. tilsvarende frisk gær)
1 spsk olivenolie

Tomatsauce:
2 dåser hakkede tomater
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
1 laurbærblad

Topping:
2 løg (finthakkede)
3 rødbeder (ca. 300 g)
1 fed hvidløg
5 mellemstore kartofler (kogte)
200 g frisk mozzarella (2 kugler)
100 g cheddarost
evt. et par kviste timian eller rosmarin
 
Se flere opskrifter på Hovedretter og fint mad