Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Sushi ideer

Lakto Vegetarisk

Her kommer lige lidt forslag til sushi-fyld:

Maki'er:
Alt fyldet skæres i tynde skiver:
- afkølet tofu stegt i lidt olie og soja, flødeost med tilsat chilipeber,
agurk og gulrod
- Agurk, gulerod og sukkerærter i fine stænger med wasabi/chili
flødeost
- Afkølet lynstegte svampe med agurk, gulerod og wasabi
- Avocado i citron, agurk og sukkerærter med wasabi/chili flødeost
- Agurk og gulerod i strimler med caviart (tang kaviar)

Nigiri:
- Tofu og agurk skåret i små firkanter, så de passer med rispakken. Lidt
wasabi under. Et par strimler gulerod evt. oven på tofuen og agurken.
- Agurk i firkant med en pæn potion rød eller sort caviart (tang kaviar) på toppen.

Marinade:
Hvis man ikke gider betale for risvinseddike, kan man selv lave en hvidvinseddike i stedet:
- hvidvin
- citronsaft
- sukker

Først laver man en eddike af hvidvin og citronsaften - Jeg plejer selv at lave den på gefühl, men målene er nok ca. en dl. hvidvin og to tsk. citron. Herefter tilsættes sukker, så marinaden bliver sødlig. Bare tilsæt lidt sukker af gangen og smag til undervejs, indtil det har den ønskede smag. Nu har man en masse hvidvin tilbage, men det passer heldigvis til sushi, så det kan man nyde til maden.

Generelle tips:
- Tilbered risene om formiddagen hvis muligt, ellers sæt dem i
køleskabet eller fryseren, alt efter hvor hurtigt de skal køles ned.
- Lav makiruller en times tid, før de skal serveres. Sæt dem i
køleskabet, de er nemlig meget lettere at skære fint efter en time i
køleskabet. (Og man kan passende nå opvasken i mellemtiden).
- Vegetarisk sushi kan sagtens spises dagen efter, hvis det bare er på
køl.


Bedømmelse: 8 / 10 på 1 stemme.

Skrevet af Spætte Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.

Ingredienser:

 
Se flere opskrifter på Hovedretter og fint mad


Kommentarer

Stine
12 år siden

Min yndlings makirulle er stegte champignin med ristede sesamfrø, det er bare en super kombination

Et andet tip er at blande noget vegansk mayo med lidt wasabi mener det er ca 2 spsk mayo til 1 tsk wasabi.. denne blanding kan så smøres over risen inden fyldet lægges på.. rigtig lækkert
Sally
11 år siden

Prøvede din marinade og det kan sagtens anbefales :)
Sofie.
10 år siden

Mums! Får helt lyst til Sushi:-D
Amaru
9 år siden

Er det ikke noget med at sushi-ris ikke må komme på køl?

Vil lige tilføje at mango, forårsløg, lidt mayonaise virkelig også gør underværker.
Tip: hos de fleste sushi take-Away's kan man købe tang salat ret billigt. Det er VIRKELIG lækkert!
Tqooa
6 år siden

Avokado er genialt!