Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

En slags mousakka

Lakto Vegetarisk

1 kg kartofler
1 tsk urtebouillon
vand
olivenolie

Sovs 1
1 spsk smør
1-2 løg (ca.150 g)
1 aubergine
300-400 g mosede eller hakkede/flåede tomater (½ flaske eller 1 dåse)
paprika
karry
hvidløg
ingefær
basilikum

100 g revet ost

Sovs 2
2 dl mælk
1 tsk majsstivelse
1 lille drys urtesalt
muskatnød

Skræld kartoflerne og skær dem i ca. 1 cm tykke skiver. Kog dem møre på ca. 15 minutter i vand tilsat urtebouillon - vandet skal kun lige knapt dække kartoflerne. Når kartoflerne er møre hældes vandet fra og kartoflerne lægges i et ildfast fad, som du har smurt med rigeligt olivenolien.

Sovs 1
Smør smeltes i en gryde. Tilsæt hakket/skivet løg og lad dem blive klare. Skær auberginen i skiver og derefter skiverne i kvarte. Kom dem op i gryden til løgene. Tilsæt krydderier og tomat. Kog denne sovs i ca. 10 minutter til augerginen er mør. Hæld den over i fadet så den dækker kartoflerne.

Fordel revet ost i et lag ovenpå sovs 1.

Sovs 2
Mælken hældes i en gryde og bringes næsten i kog. Jævn sovsen med majsstivelse rørt ud i lidt kold mælk. Smag til med ganske lidt urtesalt og revet muskatnød. Hæld sovs 2 i et lag oven på ost og sovs 1.

Sæt fadet i ovnen i ca. 15 minutter ved 200 grader til osten er smeltet og lidt gylden. Uha det er guf!


Bedømmelse: 5 / 10 på 2 stemmer.

Skrevet af millacam

Ingredienser:

 
Se flere opskrifter på Hovedretter og fint mad


Kommentarer

Tikkeni
9 år siden

Meget lækker og nem ret. God smag og dejlig mættende. Vi snød og lavede mere af sovs nummer 2.. mmm.. godt.. :)