Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:
Pasta Gorgonzola m. broccoli

Pasta Gorgonzola m. broccoli

Lakto Vegetarisk

0. Skær broccoli i små buketter så de passer til den pastaype du har valgt. Jeg foretrækker personligt at skære buketter så der er lidt stilk på og kvarter dem, da stilken smager ret godt når det har fået en saute. Saute på brandvarm pande med olivenolie og smag til med salt og peber. Opgaven kan udføres som man finder tid iløbet af madlavningen, ellers gør det til at starte med hvis man ikke kan lide at have tidspres.

1. Sæt vand over til kogning af pasta og følg anvisning på din valgte pastatype, der er angivet på pakningen. Samtidig sættes mælken over til opkog ved lav varme. Tilføj skrællet og kvartet løg, de 3 fed hvidløg - også halveret, muskatnød og timian. Vær opmærksom på mælken ikke koger op forhurtigt eller ikke koger over. Vi skal have kogt smagen ud af urterne.

2. I en anden gryde smeltes smør og røres sammen hvedemel over høj varme. Sørg for at røre rundt hele tiden mens smørbollen bager i gryden i et par minutter. Lad den ikke blive mørkere end gylden. Vent på at mælken er kogt op og sigt den over i gryden med smørbollen langsomt mens der piskes. Den skal være helt jævn. Lad saucen koge op mens du holder øje med den ikke brænder på og rører.

3. Reducer hvidvin i en lille gryde under høj varme til cirka halvdelen. Vinen tilføjes saucen sammen med 3 spsk. parmesan og plukket gorgonzola, som nu ikke må koge og holdes væk fra varmen eller over meget lavt blus.
Smag sauce til med salt og hvid peber, og tilføj evt. mere mælk hvis den er for tyk.
Vær opmærksom på at vinens formål er at løfte saucen lidt, så det er vigtigt vinen er tør. Hvis den er meget sur skal der ikke bruges så meget vin, da det ikke er meningen vinen skal smage igennem. Smag dig frem lidt af gangen. Ost har heller ikke godt af at komme over kogepunktet i saucer, da det ødelægger konsistens. Hvis man har mod på det kan man også bruge lidt hvidvinseddike i saucen, men det er lidt mere tricky da saucen skiller let.

4. Vend pastaen med passende mængde sauce og hakket persille. Server på tallerken med brocolli og pasta lagvist og giv retten lidt ekstra sauce. Drys lidt parmasan og persille over og slut af med et par streger olivenolie.

3-4 personer. (eller to personer hvis man spiser potioner som mig)

Denne ret har haft et andet formål end den er blevet præsenteret her. Typisk ville man lave tilsvarende ret på en pande med reducering af hvidvin, lidt fond og fløde fremfor bechamel.
Man kan som man lyster erstatte broccoli med andre grøntsager. Hakkede valnøder smager også godt til.


Bedømmelse: 7 / 10 på 6 stemmer.

Skrevet af Skipper Skræk

Ingredienser:

3-4 personer. (eller to personer hvis man spiser potioner som mig)

800ml Sødmælk
50gr Smør
50gr Hvedemel

2-3 kviste frisk timian
3 fed hvidløg
1 løg
1 knivspids revet muskatnød

150-200gr Gorgonzola (alt efter styrke)
4-5 spsk Parmasan

3 spsk fint hakket persille

100-150ml Tør hvidvin

1-2 hovede broccoli (alt efter hvor mange mennesker)
Olivenolie
Pasta (alt efter hvor mange mennesker
 
Se flere opskrifter på Hovedretter og fint mad