Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:
Onion Bhaji - fra BBC

Onion Bhaji - fra BBC

Ovo Vegetarisk

Denne opskrift er så enkel, så enkel, men smager så godt, så godt. Velbekomme.

1. Pisk æggene i en skål

2. Tilsæt de halverede og skivede løg (gerne tyndere skiver end tykke) og bland det godt

3. Tilsæt mel og krydderier og rør det godt sammen. Tilsæt evt. andre krydderier efter smag, fx chili

4. Varm olien i en stegepande med høje sider over mediumhøj varme. Når den er varm, tilføj skefulde af bjaji blanden og steg indtil den er gyldenbrun. Vend den om og steg videre indtil den er sprød og gyldenbrun over alt.

Hos mig tog det ca 4 - 5 minutter pr side. Fjern og læg til tørre på køkkenrulle. Jeg synes, det fremhæver den ekstra gode smag at putte citronsaft på

Gentag med resten af bhaji blandingen. Tilføj mere olie, hvis den løber tør og lad den varme godt op igen før næste omgang. Hvis du laver en større portion, kan du overveje at skift den helt.




Bonus:
Husk ikke at gå fra komfuret - det kan være farligt. Og mht bhajien kan den blive helt perfekt gylden og sprød mens du har ryggen til ;)

Jeg brugte solsikkeolie til stegning. Brug rigeligt af den. Jo større pande jo mere olie. Hvis du har en friturekoger, så kan du sagtens bruge den.

Mine bhajis blev flade fremfor runde, men det gjorde intet for smagen. De smagte aldeles fremragende og den søde smag i løg blev fremhævet på fineste vis.

Server gerne med en lækker dressing til, fx yoghurt (OBS lacto) med dine yndlingskrydderier og evt. fintahkkede tomater og agurk. Ellers spis dem bare som de er eller som tilbehør til linsesuppe

Opskriften er taget (og oversat) fra http://www.bbc.co.uk/food/recipes/onionbhaji_85976 og jeg har tilføjet egne kommentarer. 4 - 6 personer som forret eller snack.

Brug gerne økologiske æg eller fra fritgående høns ;)


Bedømmelse: 4 / 10 på 1 stemme.

Skrevet af VerdensDejligste

Ingredienser:

2 æg
3 løg halverede og i skiver
120 g mel
1 tsk stødt koriander
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk kommenfrø, evt spidskommen
Masser af olie


Brug evt: chili og andre krydderier, samt en halv tsk salt. Evt. citronsaft
 
Se flere opskrifter på Fastfood og Snacks


Kommentarer

gipsyrose
7 år siden

Elsker onion bhaji´s. Og de kan sagtens laves veganske. Det her er faktisk første opslrift, jeg har set med æg. :)
VerdensDejligste
7 år siden

Gipsyrose, det kunne være, du skulle uploade en af de opskrifter du kender uden æg :-)
Jeg har kun lavet onion bhajis efter denne opskrift fra BBC og valgte den, da den virkede enkel. Kan man lave onion bhajis uden æg, er det kun godt.
Giver du et praj, når du lægger opskriften på vegetarkontakt?