Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Fladbrød med artiskok og pimiento (12 stykker)

Vegansk

Dejen:

Kom mel, gær, salt og sukker i en stor skål og lav en fordybning i midten. Pisk vand og olie sammen i en kande, hæld det ned i fordybningen og rør gradvis mel og vand sammen til en blød dej, der slipper siden af skålen.
Vend dejen ud på et meldrysset bord og ælt videre i 10 minutter eller til den er glat og elastisk. Form dejen til en kugle og kom den i en ren skål. Dæk til med et rent, fugtigt klæde og lad den hæve et lunt sted i en time, eller til den er vokset til dobbelt størrelse.

Fyld:

Varm 3 spsk olie op i en stor pande, tilsæt løgene og svits dem ved jævn varme under hyppig omrøring i cirka 10 minutter. Tilsæt hvidløg og svits videre i 30 sekunder. Lad løgene køle af, og vend derefter artiskokhjerterne og pimientos del piquillorne i. Krydr med salt og peber.

Forvarm ovnen til 200 grader og en pensl en stor bageplade med olie.
Vend dejen ud på et meldrysset bord og ælt den let i 2-3 minutter for at slå luften ud. Rul dejen ud i et 30 cm stort kvadrat og læg den over på den smurte plade.
Pensl dejen med resten af olien og fordel grøntsagsfyldet ovenpå. Drys med oliven. Bag fladbrødet i den forvarmede ovn i 20-25 minutter, eller til det er sprødt og gyldenbrunt. Skæres i 12 stykker. Kan spises varme eller kolde.


Bedømmelse: 0 / 10 på 0 stemmer.

Skrevet af MariaConstanze

Ingredienser:

Fyld:

4 spsk olivenolie + ekstra til pensling
2 store løg, tynde skiver
2 fed hvidløg, meget finthakkede
400 g artiskokhjerter, fra dåse, afdryppede og i kvarte
325 g pimientos del piquillo (grillede røde peberfrugter), fra dåse, afdryppede og i tynde skiver
50 g ustenede sorte oliven
Salt & peber

Dej:

400 g hvedemel med højt glutenindhold + ekstra til bordet
1½ tsk tørgær
1 tsk salt
½ tsk sukker
1 3/4 dl lunkent vand
3 spsk olivenolie
 
Se flere opskrifter på Brød