Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:
Brændende (K-)ærlighed

Brændende (K-)ærlighed

Vegansk

Corny titel, men super lækker og simpel ret

Kartofler rengøres og sættes til at koge til de er møre.

Løg og fennikel skæres i tynde "halve" ringe og steges i olie til de begynder at tage farve.
Herefter puttes finthakket chili og hvidløg med på panden.

Mens løg og fennikel steger, drænes juice fra de konserverede tomater (jeg bruger hakkede tomater, som jeg putter i en si med en lille skål under) - gem juicen!
Når løg og fennikel har taget farve hældes tomaterne over og bouillon puttes i.
Der skrues ned til simre grader.

Sovsen må endelig ikke blive for flydende, men hæld lidt tomatjuice ved, hvis det begynder at brænde på (jeg ender med at have brugt ca halvdelen af juicen.)
Det skal simre i ca. 10 - 15 min efter alle ingredienserne er i.
Inden retten serveres krydres den med peber, soya og evt. salt.

Imens der simres, rives citronskallen og blandes med finthakket persille og hvidløg.

Når kartoflerne har kogt hældes vandet fra (jeg gemmer ca en kop) mos kartoflerne og
bland olivenolie (efter smag) og ca 1/6 af en muskatnød (reven), herefter kan man enten bruge noget af kogevandet eller lidt soyamælk til at gøre mosen mere luftig.

*MUMS*


Bedømmelse: 9 / 10 på 2 stemmer.

Skrevet af supercaroline

Ingredienser:

Mos:
• 800 gr. kartofler (evt. en blanding af kartofler og andre rodfrugter)
• Olivenolie
• Muskatnød
• evt. 1/2-1 dl. soya mælk (alternativt kan man bruge lidt af kogevandet fra kartoflerne)

"Sovs":
• 1 fennikel
• 1 stort rødløg
• 1 ds. tomater
• 1 tsk. chipotle chili (hvis man ikke har dette på lager kan man bruge 1 frisk chili og 2 tsk. røget paprika i stedet)
• 2 fed hvidløg
• 1 tsk vegansk bouillon
• Olie
• Peber
• Soya
• evt. salt

Topping / granola:
• Skallen fra 1 stk. citron
• 2-3 fed hvidløg
• 1 stor håndfuld persille



 
Se flere opskrifter på Hovedretter og fint mad


Kommentarer

AndreaMD
7 år siden

Meget simpelt, men alligevel super lækkert! :) Jeg tilsatte champignons og lidt fake kød (bare fordi jeg skulle have det brugt..), men det er jeg glad for, da det gav det lidt ekstra konsistens. Men ellers en super lækker ret! :)