Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Folkets hus' Økonomiske Chokoladekage

Vegansk

Opskriften på denne chokolade fik jeg engang i Folkets hus. Den er meget let, og forholdvist billig, og så smager den bare fantastisk. Den har givet mig et stort navn som kagebager blandt "omni'er", som ikke kan forstå, at den ikke er fyldt med smør, når den nu smager sådan!

Opskriften er til ca. en halv bradepande

Bland de tørre ingredienser grundigt sammen. Tilsæt olie og vand (forsigtigt!). Når det er godt rørt sammen, tilsættes chokolade og nødder.

Til aller aller sidst røres citronsaften i. Hæld dejen i en smurt form/en form med bagepapir/en silikoneform og kom hurtigt kagen i en forvarmet ovn.
Bages ved 200 grader i ca 40 min eller til det er færdigt(kan godt tage en del længere tid - hold øje!)


Bedømmelse: 0 / 10 på 0 stemmer.

Skrevet af BasLene

Ingredienser:

7,5 dl hvedemel
5 dl sukker
6 spsk kakao
2 tsk bagepulver
1 tsk salt
2 tsk vaniliesukker
1½ dl olie
vand (her er jeg faktisk i tvivl - jeg prøver mig forsigtigt frem, til den har den rette konsistens - vel ca. 5-6 dl. Men pas på!)
200 gr grofthakket mørk chokolade
100 gr grofthakkede nødder (f.eks. mandler eller valnødder)
2-3 spsk citronsaft
 
Se flere opskrifter på Desserter, kager og slik