Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:
Verdens bedste nøddepostej

Verdens bedste nøddepostej

Vegansk

Fremgangsmåde

Start med at skære den jordede skræl af knoldsellerien og skær den derefter i store tern. Kog dem i letsaltet vand til de er møre. Derefter hældes vandet fra (brug sellerivandet til grøntsagssuppe. Gem det evt. i fryseren til du skal bruge det) og selleriternene moses med en stavblender.

Hasselnødderne blendes i en blender eller i en minihakker og tilsættes massen. Jeg plejer gerne at dele nødderne og blende den ene halvdel lidt finere end den anden.

Løg (hvide eller røde) og champignon (hvide eller brune) hakkes eller blendes fint og tilsættes også.

Til sidst smages nøddefarsen til (Hurra! det kan man nemlig trygt gøre med vegansk fars.) med urtesalt, peber og sojasauce. Du skal ikke blive bekymret hvis farsen ikke er så fugtig lige med det samme. Den skal lige have lov til at væske lidt, hvilket de salte ingredienser hjælper til med. Bare rolig. Postejen bliver ganske blød og lækker – helt uden tilføjet væske.

Halvdelen af farsen kommes i et ildfast fad. Æbler og svesker lægges skiftevis ovenpå og postejen afsluttes med den anden halvdel af farsen.

Bag nøddepostejen ved 200 grader midt i ovnen i ca. 45 min. Duften af postejen er fantastisk! …og når først dén spreder sig i hele køkkenet, ved man det snart er jul!


http://hijaluna.wordpress.com/2008/10/24/noddepostej/
Se også opskriften på min blog


Bedømmelse: 9 / 10 på 8 stemmer.

Skrevet af Luna_Månebarn Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.

Ingredienser:

450 g. knoldselleri
350 g. champignon
100 g. løg
200 g. hasselnødder
3 spsk. sojasauce
2 spsk. urtesalt
Friskkværnet peber
150 g. æbler i både (uden skræl)
100 g. hele svesker eller skåret halvt over
 
Se flere opskrifter på Julemad

Alle opskrifter af Luna_Månebarn Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.:






Kommentarer

Acai-Maria
7 år siden

Jeg synes at den er rigtig god, er der nogle som har lavet den uden nødder? Eller kan man putte bønner i, istedet?
tuni
7 år siden

Min familie synes den var rigtig lækker, jeg puttede dog kun 1,5 spsk sojasovs i og det var fint. Svitsede også lige løget på en pande inden. Tror at jeg næste gang vil putte lidt mere selleri i.
Men superlækker, så tak Luna :)
Luna_Månebarn
6 år siden

Hov... Havde ikke lige overvejet at folk måske skrev kommentarer til mine opskrifter herinde. Jeg mangler sådan et lille rødt flag der vifter ivrigt og fortæller mig det i min indbakke! ;) Svinefri: Jeg har ikke hørt om nogen der har lavet den uden nødder. Nødderne er en ret central ingrediens, men postejen vil sikkert blive god på en anden måde hvis de udelades/udskiftes. Tuni: Velbekomme! Fedt at du kunne bruge den - og at din familie var med på den. Jeg glæder mig til at lave den igen, men ikke før til efteråret/vinter! Jeg får altid en fin lille overdosis af den i juleperioden men bliver altid klar igen når der er gået et år. ;)
karenlarsen
6 år siden

Jeg er ikke enig i den er verdens bedste postej. Havde jeg ikke holdt lidt igen med sojasausen og salt ville den have været uspiselig - jeg brugte kun 2 spsk fulde sojasause og 1 spsk urtesalt. Har du eventuelt skrevet forkert at det skulle have været tsk og ikke spsk. Den blev meget salt selvom jeg undlod de mængder du skrev. Ellers var smagen nu ok. Men jeg blev i tvivl om hvad jeg skulle gøre med campignon og løg. Så efter jeg havde blendet selleri blandede jeg det hele i en skål:)
krumsedinne
6 år siden

Jeg fik også lavet en ret saltet nøddepostej første gang :P Men under saltet, kunne jeg godt smage at den ville være fantastisk, så jeg lavede den igen uden så meget salt og den blev FANTASTISK ;)
Kat
6 år siden

Vil prøve at lave den til jul. Vil nok undlade noget af saltindholdet, efter de to overstående kommentarer.
Ellers har jeg tænkt mig at udskifte en stor del af nødderne med champignon og evt. mere selleri (ikke fordi det ikke lyder lækkert, men fordi jeg ønsker at spise meget fedtfattigt)
anna-sofie
6 år siden

Hvor mange personer er opskriften ca. beregnet til?
Regner med at lave den juleaften, det lyder super lækkert :)
Luna_Månebarn
6 år siden

Nej nej... Dette er opskriften, ingen fejl. Jeg har lavet den så mange gange at jeg ved præcis hvor store mængder der skal i. Måske er det små spsk. jeg kommer i? Det gør helt sikkert en forskel. Den skal være "salt"! Men... Smag og behag. :) Opskriften rækker til ca. 10 mennesker - hvis den bruges som pålæg er det selvfølgelig mere.
BobbelobBob
5 år siden

Kan den mon laves med mandler i stedet for hasselnødder? har nemlig et kilo mandler liggende, som jeg gerne vil udnytte til jul (:
Luna_Månebarn
5 år siden

Ja, du kan godt skifte hasselnødderne ud med andre nødder. Jeg vil dog ikke garantere at resultatet bliver lige så godt. ;)
Tqooa
2 år siden

Skal prøves juleaften :)
sylle123
5 måneder siden

EEEEEEEEWWWWWWWWWWWW hvor ser det pisse klamt ud!!
Det er det klammeste, mest deprimerende syn jeg har set.
Men jeg er klar på at smage lortet.
FY FORHJELVED!