Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:
Grøntsags-wok m. Tofu

Grøntsags-wok m. Tofu

Vegansk

Tofuen afdryppes / duppes tør, og skæres ud i ca. 1 x 1 cm. firkanter. Er den i forvejen er røget eller krydret, skal den blot steges på pande, med en smule vegetabilsk fedtstof (plantemargarine /olie) ved middelhøj-høj varme - og vendes ofte, indtil den får farve og bliver sprød udenpå.

Læg tofuen til side på en tallerken, når den ønskede konsistens er opnået.

Opvarm & smelt først lidt fedtstof på panden, og tilføj dernæst samtlige wok-grøntsager, ved høj varme - rør / vend jævnligt!

Grøntsagerne skal være gennemvarme & samtidig have "bid".

Efter ca. 5-10 min. tilsæt den stegte tofu til grøntsagerne på panden, vend hele molevitten rundt - og der er serveret!
- Tilsæt evt. S & P efter smag.

Anret & servér retten rygende varm, med sesamfrø strøet gavmildt henover, samt med rigeligt Soya-sauce & Chili-sauce & evt. Mango-chutney som tag-selv-tilbehør.


Bedømmelse: 8 / 10 på 1 stemme.

Skrevet af Christel Janine

Ingredienser:

1 blok fast Tofu - gerne røget eller krydret

Wok-grøntsager - enten direkte fra frost, eller brug en blanding af fx.: grønne bønner, gulerødder i tynde skiver, peberfrugt i tynde stave, sukkerærter, bønnespirer, bambusskud & evt. revet / fint snittet kål... Fantasien sætter grænsen!

Lidt plantemagarine / god olie til stegning

Evt. Salt & Peber

Evt. Tilbehør:

Sesamfrø

Soya-sauce

Chili-sauce

Mango-chutney
 
Se flere opskrifter på Gryde- og wokretter

Alle opskrifter af Christel Janine: