Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:
Spinat-boller m. tomat-sauce

Spinat-boller m. tomat-sauce

Vegansk

Hermed en "tribute reklamation" til ære for bogen 'Vegetarisk Vellyst' - og en vellykket VEGANSK udgave af opskriften 'Spinatboller m. tomat-sauce' - en tomat-sauce der forresten er ret fantastisk! :)

* Tomat-saucen:
Pil løget og hak det. Svits løg og presset hvidløg i olien i en gryde i ca. 1-3 min.

Tilsæt (blend evt. først) flåede / hakkede tomater, og rør det sammen med løgene. Lad saucen koge under låg v. svag varme i ca. 15 min.
Lav spinat-bollerne imens. Smag til sidst saucen til med S & P og vend basilikum i blandingen ved servering.

* Spinat-bollerne:
Pres evt. vand ud af den optøede spinat, uden at den dog bliver helt tør.
Rør spinat grundigt sammen med ægge-erstatningen (tilsvarende 2 æg) + hvedemel, ricotta-"ost", parmesan-"ost", revet muskatnød + S & P.

Bring en stor gryde m. 3 l. letsaltet vand i kog. Skru ned, så vandet kun lige simrer. Form da spinat-dejen til mindre boller, på størrelse med små æg, evt. med to spiseskeer, og læg dem forsigtigt ned i det kogende vand. dyp evt. skeen ned i vandet mellem formning af hver
bolle.
Lad bollerne simre i vandet, indtil de alle sammen "svømmer" op til vandoverfladen.

* Servering:
Kom først den varme tomat-sauce i bundden af et stort fad. Tag spinat-bollerne op af vandet & dryp dem evt. af på et stykke køkkenrulle. Placer dem oven på saucen. Drys evt. med parmesan - og spis med det samme!


* Kan fx serveres frisk pasta til også (som "bund" på retten)- så bliver det også mere en rigtig hoved-ret :)


Bedømmelse: 0 / 10 på 0 stemmer.

Skrevet af Christel Janine

Ingredienser:

Tomat-sauce:
- 100 gr. løg
- 2 fed hvidløg
- 1 spsk. olivenolie
- 1 ds. hakkede / flåede tomater
- 1 tsk. salt
- friskkværnet peber
- 1 håndfuld grofthakket basilikum

Spinat-boller:
- 500 gr. frossen hakket spinat, optøet (frisk spinat kan dog også bruges)
- 2 tsk. 'no-egg' erstatning / 50 gr. hørfrø-slim (ell. tilsvarende vegansk erstatning for 2 æg)
- 8 spsk. (70 gr.) hvedemel
- 1 tsk. salt
- friskkværnet peber
- 250 gr. vegansk ricotta-"ost"
50 gr. vegansk hakket parmesan-"ost"
- 2 knsp. revet / knust muskatnød

Evt. Drys:
- lidt ekstra parmesan
 
Se flere opskrifter på Forretter og lette måltider

Alle opskrifter af Christel Janine: