Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:
Hjemmebagt rugbrød

Hjemmebagt rugbrød

Vegansk

Surdejen og 1,5 liter vand, røres sammen med hvedemal, rugmel, blandingen røres til en tyk grød, den stilles et lunt sted i 12-24 timer. (til dagen efter er fint hvis man ikke har så meget tid)
Herefter tages surdej fra der svarer til den portion du brugte da du startede brødet.
Nu blandes øllet og 1,5 dl. vand og salt i blandingen sammen med kernerne.
Dejen fordeles i to rugbrødsforme og stilles tildækket i halvanden time. Herefter pensles brødene med vand, først bages de i 1 time og et kvarter ved 100 grader, og derefter 1 time og et kvarter ved 175 grader.

Det er en lang men hyggelig proces at bage et rugbrød, og det er det hele værd når man sætter tænderne i det (:

OBS: Hvis man ikke lige ligger inde med en surdej i forvejen, kan den købes forskellige steder. Jeg købte min i helsekosten, den er af mærket aurion. Man kan have den stående i køleskabet et par uger før man bruger den igen. Hvis man husker at tage surdej fra når man bager skal man kun købe den en gang, og det er jo smart.

Brug evt. lækker økologisk mel og kerner til dit brød (:

http://pablosgreencorner.blogspot.dk/search?updated-min=2012-01-01T00:00:00-08:00&updated-max=2013-01-01T00:00:00-08:00&max-results=12


Bedømmelse: 0 / 10 på 0 stemmer.

Skrevet af pabloscorner

Ingredienser:

1 portion surdej
1,5 liter vand
500 g. hvedemel
1000 g. groft rugmel
5 tsk. salt
1 maltøl (anbefaler en mørk maltøl)
1.5 dl. vand
0,5 liter knækkede rugkerner
0,5 liter blandede kerner.
(ja jeg plejer at måle kernerne af i et litermål, så passer det)
 
Se flere opskrifter på Brød


Kommentarer

Hansi
7 år siden

Man skal tage surdejen fra INDEN man putter salt i, mikroorganismerne har ikke nemt ved at leve i et salt miljø :)

Ellers spændende opskrift, den vil jeg prøve når min surdej er klar :)
pabloscorner
7 år siden

Øh nej, det har du ret i, fejl fra min side, tak for at du gjorde opmærksom på det (:

Ja prøv opskriften, det giver virkelig et lækkert rugbrød, og hvis det opbevares i køleskabet kan det holde sig frisk i mange dage (: