Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:
Helt normale pølsehorn

Helt normale pølsehorn

Vegansk

Livet som veggie er vidunderligt og smagfuldt. Fyldt med mad fra bunden uden raffinerede fødevarer eller tilsætningsstoffer. Lokale økologiske råvarer, køkkenhaver, surdej i køleskabet og kvalitetstid med venner og familie i køkkenet. Madlavningen er en kreativ kraftpræstation og giver intensive sanseoplevelser og et kendskab til ingredienser og krydderier fra hele verden. Fyldt med veggie samvittighed kan man anskue livet med en helt ny følelse af forbundethed og respekt for liv.
Men en dag vågnede jeg op med en lyst til bare at være normal. Jeg forestillede mig at jeg var en afbleget fodboldmor på vej til kamp med "ungerne" i volvo og med schæferen på bagsædet. Hvad ville jeg tage med til hallejen? Svaret var klart: Pølsehorn. Jeg har derfor udviklet en opskrift på HELT fuldstændigt normale pølsehorn! De er ikke sunde! Der er E-numre i! Man støtter Unilever med dem! Og de smager - mmmmh så normalt!

Sådan gør du:
Forvarm ovnen til 200 grader
Bland "bland op med vand"-dejen op med vand.
Ælt den og rul den ud og skær den i trekanter.
Put ketchup eller barbecuesauce på trekanterne
Rul veggiepølsen ind i brødet
Bag dem til de er sprøde og lækre

Jeg sidder og spiser et normalt pølsehorn nu. Føler mig dansk på ny.
Serveringsforslag: Ekstra ketchup, cola og slik


Bedømmelse: 10 / 10 på 2 stemmer.

Skrevet af Røsle

Ingredienser:

1 pakke Maizena "bland op med vand"-dej

1 pakke veggiepølser

Ketchup/Heinz barbecue sauce
 
Se flere opskrifter på Fastfood og Snacks

Alle opskrifter af Røsle:






Kommentarer

Tamaswini
6 år siden

Hehehe - Oh damn, jeg kender følelsen!! Tak for dagens grin :O)
Linse
5 år siden

HAHA :D