Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:
Risruller med jordnøddesauce

Risruller med jordnøddesauce

Vegansk

http://henriettevesterbak.wordpress.com/2012/08/29/risruller-med-jordnoddesauce/

Disse lækre ruller kan både spises som en let forret eller indgå i en buffet med andre asiatiske retter.

Fremgangsmåde:

Opvarm en pande ved middelvarme, tilsæt olivenolie, og steg tofuen, indtil den er sprød og gylden på alle sider (kan også tørsteges, hvis man ønsker en mere kalorielet version). Drys med urtesalt, og lad tofuen køle lidt ad.

Hæld lidt limesaft over avocadoskiverne, så frugtkødet ikke bliver mørkt.

Du skal bruge to ark rispapir pr. rulle (du kan godt nøjes med et ark pr. rulle, men jeg kan bare bedst lide det med to).

Rispapiret skal blødgøres i en skål med lunkent vand. Det tager kun ca. 15 sekunder, så du skal blot blødgøre to ark ad gangen, lige før du skal bruge dem. Hvis papiret ligger for længe i vandet, suger det for meget væske til sig og bliver geléagtigt. Læg forsigtigt de to blødgjorte stykker rispapir oven på hinanden på et skærebræt, og placer lidt gulerod, agurk, snackpeber, to skiver avocado og to stænger tofu på midten af papiret.

Fold så den nederste del af rispapiret op over fyldet, rul sammen, og fold til sidst de to ender ind. Læg rullen på skærebrættet med de to sammenfoldede ender nedad. Hvis der er fyld til mere end seks ruller, så fortsætter du bare derudad.

Jordnøddesauce:

Alle ingredienser hældes i en beholder (gerne et halvlitermål a la den, der som regel følger med stavblenderen) og blendes, til saucen er helt jævn. Saucen hældes i to små skåle, der er gode at dyppe i, og serveres til risrullerne.

For en smagsvariant så prøv at tilsætte friskrevet ingefær i stedet for hvidløg.

TIP! Rispapir egner sig også supergodt til at lave forårsruller, som steges på panden.


Bedømmelse: 10 / 10 på 1 stemme.

Skrevet af HenrietteV

Ingredienser:

12 ark rispapir

Fyld:

100 g røget tofu med arametang, skåret i stænger
1 gulerod, skåret i julienne
½ agurk, i tynde stave a ca. 10 cm
½ rød snackpeber, i tynde stave
1 moden avocado, halveret, udstenet og skivet på langs
limesaft
urtesalt
olivenolie til stegning

Jordnøddesauce:

4 spsk. ristede jordnødder, finthakkede (eller ca. 3 spsk. jordnøddesmør)
8 spsk. tamari
2 spsk. agavesirup
4 spsk. sesamolie
2 fed hvidløg, finthakket eller presset
½-1 tsk. chiliflager (kan udelades)
 
Se flere opskrifter på Forretter og lette måltider

Alle opskrifter af HenrietteV:






Kommentarer

Adina iris
5 år siden

Dem må jeg prøve, tak ;-)