Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Pandekage taffel

Vegansk

Lav pandekagedejen. Plantemælk blandes med olie i en skål og de tørre ting sigtes over, mens du rører. Hviler i køleskabet i minimum ½ time helst længere.

Fyld 1 - ratatoille; Auberginerne flægges i skiver på langs og drysses med salt på begge sider og stables. De står ca. 1 time og gerne længere. Skylles og tørres.

Sauter grøntsagerne i olie i en gryde. Start med skivet løg, derpå skivet courgetter, derefter augerbinerne i store stykker og tyndtsnittet peberfrugt. Tilsæt revet hvidløg, tomater i både og lidt salt og lidt vand samt tomatkoncentralt. Læg låg på og lad koge ned til den ønskede konsistens -ca. 30 minutter.

I mens bager du pandekagerne. Hvis du skal bage til mange sætter du dem i en lun ovn, mens du bager videre.

Sæt evt. en til at lave tilbehør i små skåle. Banan, persille og en slags frø,kærner eller nødder er minimum.

Fyld kan også være spinat - det er ikke helt så lækkert men hurtigere at lave.

Fyld 2- spinat: Skær løg og kartofler i skiver. Sauteres i olie i ca. 5 min. riv hvidløg i og til sæt de øvrige ting. Låg på og lad simre i ca. 15 min.


Bedømmelse: 0 / 10 på 0 stemmer.

Skrevet af Bodil

Ingredienser:

"oste" pandekager:
ca. 10 stk.
2 dl mel (evt. halvt boghvedemel eller andet grøv mel)
4 dl soyamælk
1 tsk (vinstens)bagepulver
1 tsk rapsolie
2 spsk gærflager
1 knivsspids salt.
Olie til bagningen.

Fyld 1-ratatoille:
2 auberginer
2 løg
1-2 courgetter
2 peberfrugter
4 fed hvidløg
500 g modne tomater
ekstra tomatpuré

Tilbehør/drys:
1.Soyayogurt samt til med citron og revet citronskal.
2.Hakket persille
3.Peanuts
4.Hakkede hasselnødder
5.Ristede solsikke kerner
6.Ristede græskarkærner
7.Sesamfrø
8.Bananer i skiver
9.Ananas i skiver
10.Ristet kokosmel

Fyld 2- spinat:
500 g frossen spinat
2 løg
3kartofler
3½ dl vand
½ tsk urteboulliong
1 tsk salt
½ tsk koriander
½ tsk gurkemeje
lidt cayennepeber.

 
Se flere opskrifter på Hovedretter og fint mad


Kommentarer

Anis
7 år siden

Det ser da totalt lækkert ud :). Jeg plejer at lave pandekager af kikærtemel, som hæver og iøvrigt ter sig, som om der er æg i. Det må kunne lade sig gøre her også
Bodil
7 år siden

Det er en af de retter jeg ofte serverer for kødspisere - og de er begejstrede. Ind imellem bruger jeg også kikærtemel og det fungerer fint, (majsmel eller boghvedmel er også OK at blande i, ligesom noget af det mere grove mel også går). Desværre kan det være svært at skaffe kikærtemel, når man bor langt fra en helsekost og normalt ikke laver vegemad, så jeg har udeladt det i opskriften, så alle med adgang til et supermarked/købmand kan være med.