Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:
Veganske æbleskiver

Veganske æbleskiver

Vegansk

Bland først de tørre ingredienser (jeg bruger sigtet speltmel eller ølandshvede, men du kan sagtens bruge helt almindeligt hvedemel) og tilsæt derefter de våde. Rør forsigtigt ingredienserne sammen med en træske eller en dejskraber. Dejen er meget tyk, tykkere end pandekagedej. Det er helt fint. :) Varm din æbleskivepande op, kom lidt margarine (jeg foretrækker mærket Fri) i hullerne og fyld dem ca. halvt op med dej. Sørg for at panden ikke er for varm, da æbleskiverne derved vil blive for hurtigt færdige udenpå, men ikke indeni. Vend dem med en strikkepind eller en lille gaffel eller teske. Servér dem med den traditionelle marmelade og flormelis eller som her, med letkogte æblebåde med vanilje og ahornsirup!

Tip! Har du ikke en æbleskivepande kan du sagtens bruge dejen til at lave lækre og tykke pandekager på en helt almindelig pande. F.eks til en brunch.

http://hijaluna.wordpress.com/2012/11/28/veganske-aebleskiver/


Bedømmelse: 10 / 10 på 1 stemme.

Skrevet af Luna_Månebarn Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.

Ingredienser:

Ca. 14 stk

160 g. mel
50 g. rørsukker
1 dl. sojamælk
150 g. neutral sojayoghurt
½ tsk. vaniljepulver
1 knivspids kanel
1 knivspids kardemomme
1 tsk. bagepulver
1 tsk. strøget fint havsalt
Fintrevet skal af 1 appelsin
 
Se flere opskrifter på Julemad

Alle opskrifter af Luna_Månebarn Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.:






Kommentarer

Luvox
6 år siden

De bliver rigtig gode! :)
Luna_Månebarn
6 år siden

Dejligt at høre Luvox! :D