Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:
Kartoffel-Porre suppe med et twist

Kartoffel-Porre suppe med et twist

Vegansk

Svarer til cirka 8 almindelige portioner.

Start med at hakke og skære porre, kartoffler og løg. Det hele skal blendes til sidst, men det er en god idé at skære kartoflerne i terninger, så de hurtigere bliver gennemkogte. Koger man det for længe, mister porrerne i højere grad deres smag.

Smelt magarinen i en gryde, og vend så kartofler, løg og porre i det. Krydr med salt, peber og chilipulver efter smag. Lad det simre under lag i cirka 8-10 minutter (afhængigt af kartoflernes størrelse), og tilsæt herefter boullionterninger og vand. Det skal så have lov at simre i yderligere 10 minutter, men smag efter på kartoflerne om de er kogt. Når du føler grøntsagerne har fået nok, skal det hele bare blendes - jeg bruger min foodprocessor, men det kan også gøres i en blender eller med en stavblender.

Til sidst smages suppen til med krydderier og evt sojafløde.

For at gøre lidt ekstra ved suppen tog jeg en dåse sojapølser fra skabet, skar dem i skiver og svitsede dem ved høj varme i noget olie med chili, røget paprika og lidt karry.

Voila - super billigt, nemt, hurtigt og ganske lækkert!


Bedømmelse: 0 / 10 på 0 stemmer.

Skrevet af AndreaMD

Ingredienser:

80g magarine
600g porre
600g kartoffler
2 mellem str løg
2-3 terninger boullion
1-1.5l vand
Sojafløde (kan udelades)
Chilipulver eller 1 hakket chili
Salt og peber

Evt:
Soja- eller tofupølser
Chilipulver
Røget(!) paprika
Karry
 
Se flere opskrifter på Supper

Alle opskrifter af AndreaMD:






Kommentarer

Eline
7 år siden

Ej det lyder sørme ret lækkert, og jeg er all about the soup for tiden, så den her skal da også prøves, nu hvor den har et tvist ;) Men må jeg lige høre; hvilke slags soya pølser fra dåse? Bare nutanas kedelige, små, tørre pøller? Og kan du lide dem normalt? Måske fungerer de godt når de er blevet svitset i lidt olie og krydderier! Men ville lige høre inden jeg finder på at køre et produkt jeg normalt ikke er så vildt med... Kunne jo også overveje en anden veggie-pølse...
AndreaMD
7 år siden

Ja, det er ret tørre og kedelige - det indrømmer jeg gerne :o) Men hvis man skærer dem i relativt tynde skiver, og så svitser dem under ret høj temperatur i de nævnte krydderier, så synes jeg faktisk de bliver ganske udmærket! Men hvis du slet ikke kan lide dem normalt, er det ikke fordi lidt krydderier gør dem fantastiske.