Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:
Tomat/spinat-ret a la det sunde køkken

Tomat/spinat-ret a la det sunde køkken

Vegansk

I "Det sunde køkken" i Lyngby har de en utroligt lækker salat af spinat, tomat og peberfrugt, som jeg har forsøgt at genskabe derhjemme. Forholdet mellem ingredienserne er ikke så vigtigt og kan varieres efter smag eller efter hvad man lige har derhjemme, så se ingredienslisten som vejledende. Jeg laver som regel retten uden en masse krydderier, da jeg synes smagen af tomat er nok i sig selv i denne ret, men man kan sagtens tilføjge chili, tabasco, rosmarin, basilikum, oregano eller lignende, hvis man vil give den et pift.

Fremgangsmåde

Hak løg og hvidløg og steg dem et par minutter i olie på en gryde. (hvis du vil tilsætte frisk chili, så steg det med her finthakket)

Tilsæt herefter peberfrugt i stænger eller tern og steg yderligere et par minutter

tilsæt spinat, hakkede tomater og tomatpuré, salt, og evt. krydderier. Konsistensen af retten skal være blød, men ikke som suppe, så tilsæt evt. først noget af tomaten, og hæld så mere ved senere, hvis du ikke synes det er vådt nok. Lad retten stå og simre til alt spinaten er tøet.

Smag retten til med salt og evt. krydderier

Server med ris eller lignende, eller alene evt. med en grøn salat


Bedømmelse: 9 / 10 på 1 stemme.

Skrevet af Pernilledp

Ingredienser:

3-4 løg
1/2- 1 pose frossen spinat
2 ds. hakkede tomater
2-3 røde eller gule peberfrugter
1-2 ds. tomatpuré
1-4 fed hvidløg (efter smag)
salt
smagsneutral olie til stegning
 
Se flere opskrifter på Grøntsagsretter

Alle opskrifter af Pernilledp: