Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Meget Mættende Risboller

Vegansk

Meget Mættende Risboller
Ca. 15 stk
1 pk. gær
5 dl lunkent vand
3 tsk salt
3 tsk sukker
3 tsk olie
4-5 dl kolde kogte ris - evt. en rest fra dagen før
ca. 600 g hvedemel
1 reven gulerod (kan undværes)

Rør gæren ud i det lunkne vand, tilsæt de øvrige ingredienser og ælt godt. Lad dejen hæve et lunt sted i ca 1½ time. Ælt dejen igen og tilsæt evt. mere mel. Dejen for­mes til 15 boller, sættes på bageplade og hæver 45 min. Pensles med vand og bages i 15-20 min ved 200 grader

Kommentar:
Opskriften er fra Indien, hvor ris i maden jo er udbredt. Kan let løsfryses og lægges direkte fra fryseren i mad­pakken, hvorefter de er både optøede og friske ved frokostid (alt afhængig af hvor store man laver bollerne, naturligvis). Der kan også tilsættes kryd­derier alt efter hvad bollerne bliver serveret med og til.

Sidst, men ikke mindst, er det altid let at få ekstra protein ved at tilføje proteinpulver i bagværk.


Bedømmelse: 7 / 10 på 7 stemmer.

Skrevet af Mette

Ingredienser:

 
Se flere opskrifter på Brød


Kommentarer

Creampuff
10 år siden

Rigtig lækre boller!! De skal prøves, hvis man ligger inde med nogle ris-rester :-D
Lisette
9 år siden

Kan man bruge brune ris?
Sally
9 år siden

Jeg har lige et læs i ovnen, bliver spændende at se hvordan de bliver. :) Jeg endte dog med meget(!) mere mel da jeg brugte 1dl grødris og 1dl quinoa og 1dl solsikkefrø. (Og kom til at se forkert på spsk og tsk :$ fik dog reddet den!) Men alt tyder på at de bliver ganske gode. :D

Det er super lækre, det god måde at komme på med restris på; -) og brugt dem som fødselsdagsboller hvor det fik masser på ros og interesse: -)

Skift nogle på på'erne du med af: -)