Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:
Pizza fra bunden

Pizza fra bunden

Vegansk

Denne opskrift er til to pizzaer som hver fylder en hel bageplade.

Dej
Tag 5-6 dl lunkent vand i en stor skål, smulder en halv pakke gær i det og rør indtil gæren er opløst. Tilsæt ca en teskefuld salt og 3-5 spiseskefulde olivenolie.
Tilsæt nu hvedemel indtil dejen har den rette konsistens.
(Hvis man som jeg gerne vil undgå alt for meget hvedemel, kan man erstatte noget af hvedemelet med grahamsmel / fuldkornshvedemel og havregryn.)
Lad nu dejen stå og hæve med et viskestykke over i en halv time eller mere.

Fyld
Hak 1 løg, 2 fed hvidløg og 1 rød chilipeber af middel styrke*. Steg de hakkede grøntsager i en gryde med olivenolie, salt og peber og et en teskefuld oregano og basilikum.
Når det er stegt, tilsæt en karton hakkede tomater ca 500g og lad det koge et par minutter.

Halvér de sorte oliven. Hvor mange man skal bruge må komme an på hvor glad man er for dem.

Skær ca 250g champignoner eller østershatte og to peberfrugter (helst grønne pga farven) i tynde skiver.

Steg Champignonerne i en pande med salt og en lille smule peber ind til det meste vand er fordampet, tilsæt nu lidt olie og lad dem kortvarigt stege videre.

Mos ca 200g våd tofu (ca en tredjedel af den slags på glas) sammen med et fed hakket hvidløg, salt, peber, timian, en smule tamari / sojasovs og olivenolie.

Til sidst
Rul dejen ud på to bageplader med bagepapir og fordel tomatsovsen på dem.
Læg peberfrugtskiverne oven på sovsen, fordel tofuen i små klatter og læg øverst oliven og de stegte champignoner.
Drys gerne lidt ekstra salt oven på.

Hvis man har sojaost, drysses det oven på pizzaen ca halvvejs gennem bagningen for at det ikke skal smelte helt væk.

Hvis man ikke har sojaost, kan man jævnt fordele ca 2-3 spiseskeer olivenolie oven på hver af pizzaerne, i stedet for det ekstra fedtstof man ville tilsætte med osten.

Pizzaerne bages ved 200 grader i ca 20 minutter.

Det kan anbefales at drysse lidt hakket frisk persille over pizza stykkerne.


*Hvor meget chili der skal på, kommer selvfølgelig helt an på temperament og tolerance. Folk som ikke er vant til at spise meget chili skal nok ikke starte med mere end højest en halv.
Vær også opmærksom på at capsaicinen (det stof som gør chilier stærke) ikke er fordelt jævnt i chilifrugten, men er konsenteret i toppen så spidsen af chilien er langt mindre stærk.


test123


Bedømmelse: 10 / 10 på 6 stemmer.

Skrevet af Benjamin

Ingredienser:

Bund
Hvedemel
Vand
Gær
Olivenolie
Salt

Eventuelt:
Grahamsmel
Havregryn

Fyld
Hakkede tomater
Hvidløg
Løg
Peberfrugter
Champignons
Tofu
Sorte oliven
Frisk chili
Salt
Peber
Oregano
Basilikum
Timian

Eventuelt:
Sojaost
 
Se flere opskrifter på Postejer og andre ovnretter


Kommentarer

roden
11 år siden

God idé med frisk persille på pizzastykkerne! Det vil jeg tage med næste gang. :)
Klidmonsteret
10 år siden

Det ser rigtig lækkert ud...
Men Benjamin... 200g tofu og en tredjedel af af glas?
Det hænger ikke sammen, gør det?
HelenaMøller
8 år siden

Denne her lyder rigtig lækker! Den vil jeg prøve!
syysser
8 år siden

Den lyder god, den bliver jeg nødt til at prøve :D