Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:
Sukkersød kanelkage

Sukkersød kanelkage

Vegansk

Med afsæt i en tilfældig kanelkage på nettet, begav jeg mig ud i nedenstående opskrift med et – vil jeg selv mene - yderst vellykket resultat. Jeg eksperimenterede undervejs og tilførte derfor bl.a. kokosmel og knust hørfrø, som ikke indgik i den opskrift jeg tog udgangspunkt i.

Here goes: Smelt margarinen i en stor gryde og tag herefter gryden af varmen. Tilføj sukker og rør rundt. Rør mælk og kakaomælk i. Tilføj herefter alle de øvrige ingredienser lidt ad gangen, mens omrøringen fortsætter i rolige bevægelser.


Jeg brugte to glasfade til kagen (ét stort og ét mindre), da jeg ikke har nogen stor bradepande. Men det var lidt besværligt at bage med to fade i ovnen, da jeg måtte dele dem og sætte det store fad i midten og det lille nederst, hvilket resulterede i, at det lille fad ikke fik særlig meget varmen. Jeg stillede det lille fad i midten efter det store fad var færdigt, så det hele gik dog. Jeg vil dog anbefale, at man bruger en bradepande (23x33 cm eller deromkring) til hele kagen.

Brug bagepapir i bunden af enten bradepande eller fad.
Kagen bages i ca. 30 minutter ved 200 grader alm. Ovn. Afkøles bagefter, så længe man kan vente.

Kagen er meget mørk og ligner en chokoladekage, hvilket snyder, når man sætter tænderne i den. Smagen er sød med skøn smag af kanel og associationer til karamel, formentlig grundet rørsukkeret.


Bedømmelse: 0 / 10 på 0 stemmer.

Skrevet af Nina Pedersen

Ingredienser:

125 gram margarine
400 gram rørsukker
200 gram hvedemel
200 gram grahamsmel
3-4 store spiseske stødt kanel
1 dl. Kokosmel
0,5 dl. Knust hørfrø
2 tsk. natron (med semi-top)
3 dl. Soya kakaomælk
2 dl. Vegansk mælk (jeg brugte Aldi’s blandingsprodukt, soya-ris-mælk)
 
Se flere opskrifter på Desserter, kager og slik

Alle opskrifter af Nina Pedersen: