Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Vegansk Kikærtegryde.

Vegansk

2 dåser øko. kikærter
1 spsk. olivenolie
2 store hakkede løg
3 store kartofler i tern
2 æbler (golden f.eks.) i tern
1 vegetabilsk bouillonterning
1 dåse hakkede tomater (eller 4 store tomater uden skind)
2 fed hvidløg finthakket
1 tsk. gurkemeje
1 tsk garam masala (Indisk blandingskrydderi)
1 tsk. ingefær (frisk eller som krydderi)
1 tsk. chili efter behov (bruger selv meget ca. 2-3 stærke, friske)
1 stor spsk. øko. peanutbutter
1 spsk. tamari (soyasauce)
1 tsk. salt
1-2 spsk hakket koriander (eller som krydderi. Frisk persille kan også bruges)

Brun først løg og hvidløg i olie i en halvstor gryde. Put herefter de ovennævnte ingredienser i frem til og med chilien. Tilsæt herefter en god portion vand - alt efter hvor "vandet" du vil have retten. (sovsen heraf smager himmelsk) Rør godt rundt og lade det koge forsigtigt i mindst 45 min. Tilsidst tilsættes de sidste ingredienser. Og dette er altså en stor mega portion. Jeg laver altid til fryseren også - ellers kan du halvere de ovennævnte ingredienser hvis du vil lave en mindre portion.

Kikærtergryden serveres med ris og måske lidt salat til. Jeg plejer så også at putte lidt frisk persille og lidt ekstra soyasovs ovenpå den færdige ret. Smager absolut himmelsk. Der er mange ingredienser i denne kikærtegryde men de er med til at gøre forskellen på en lidt halvkedelig sammenkogt ret og noget som virkelig smager af noget og nærmest bringer Indien helt ind i stuen. .



Bedømmelse: 10 / 10 på 4 stemmer.

Skrevet af Cirkeline

Ingredienser:

 
Se flere opskrifter på Grøntsagsretter


Kommentarer

Billie
6 år siden

Den smagte super godt - bestemt ikke sidste gang jeg laver den. Min mand var også vild med den.
IsaBissa
6 år siden

Rigtig lækker, jeg smed dog bare det hele sammen på én gang, fordi jeg misforstod det :b Men god alligevel!
Mikkelsen
5 år siden

Det var simpelthen så lækkert :D Tak for en god opskrift.
VeganDread
5 år siden

Hvor mange mennesker er denne opskrift til?
EmmaRoyT
5 år siden

Så lækker en opskrift. Min mor og jeg har netop spist, og vi er begge enige om, at det absolut ikke var sidste gang.