Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:
Courgette/kikærte frikadeller

Courgette/kikærte frikadeller

Vegansk

Yndlings-frikadellerne!

Bland revet courgette godt med salt, i en si. Lad stå i 10 min. tid. Pres derefter vandet ud af dem, og læg i en skål.

Tilsæt moste kikærter, kikærtemel, hvedemel/rismel, gærflager, paprika, hvidløg, løg og krydderurter - og bland det hele godt sammen.

Form frikadeller og steg dem på panden i olie/margarine.

Super lækre både lune til aftensmad med tilbehør, eller kolde som frokost, f.eks. på brød :)

Link til original opskriften: http://www.onegreenplanet.org/vegan-recipe/zucchini-chickpea-fritters/


Bedømmelse: 4 / 10 på 1 stemme.

Skrevet af Christel Janine

Ingredienser:

1 stor eller 2 små courgetter, revet
1 dåse kikærter - skyllet og svitset 5 min. på panden, most ud med en kartoffelmoser eller en gaffel
2 spsk. kikærtemel
2 spsk. hvedemel eller rismel
1 spsk. gærflager
Salt & peber efter smag
1 knsp. paprika (gerne røget)
1 fed hvidløg, presset (alternativt 1/2 tsk. hvidløgspulver)
1/4 rødløg, finthakket (evt. revet)
1 håndfuld friske krydderurter efter smag - f.eks. brøndkarse eller persille, finthakket
Rapsolie eller margarine, til stegning
 
Se flere opskrifter på Frikadeller

Alle opskrifter af Christel Janine:






Kommentarer

Stina3
8 år siden

Super smart idé med at mose kikærter og varme dem op på en pande, så noget af væsken forsvinder. Jeg har altid problemer med, at mine deller er for snaskede og mindre faste. :-P
Christel Janine
8 år siden

Ja, det er en smart måde at få al væden fra kikærterne på. Dét og melet giver en god fast, men stadig "snasket" fars - der holder formen fint ved stegning, synes jeg :)
Man kan forresten også erstatte hvedemelet med havregryn og f.eks. tilsætte finthakkede soltørrede tomater og dild, for smagsvariation ;)