Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:
Koldthævet brød:

Koldthævet brød:

Vegansk

Dejen: Gæren udrøres i ½ liter koldt vand. Tilsæt salt og evt. kerner. Tilsæt mel mm. indtil dejen er blød og stadig klistrer let på hænderne. En klistret dej giver lidt fladere, men saftige boller, der holder sig friske længere. Dejen skal æltes grundigt, især hvis du bruger speltmel. Det er lettest at bruge røremaskinen eller en elpisker med dejkroge.

Hævning: Efter æltning sættes dejen til hævning natten over eller mindst 8 timer køleskabet (i en skål med et fugtigt viskestykke over). Dejen kan nu opbevares i køleskabet i op til 1 uge og bages efter behov, men hey tænk lige på miljøet. (Tilsættes der tørret frugt, revne grøntsager f.eks. gulerod eller kartoffel eller andet der kan gære, kan dejen max. Stå 24 timer i køleskabet)

Bagning: Ovnen tændes på 200° C. Alt efter hvor klistret din dej er blevet, form da boller med to skeer eller med hænderne (gør hænderne våde så er det lettere) og sæt dem på en bageplade med bagepapir. I min ovn skal de bage i ca. 20-25 minutter. Brug bank under bunden tricket, du lærte i hjemkundskab. Bruger du speltmel skal bollerne bages lidt længere, for at fremhæve den karakteristiske speltsmag.

Du kan evt. pensle bollerne og drysse dem med f. eks solsikkekerner inden bagning. Dejen kan også bruges til at bage et helt brød, pizzabunde, flade madbrød, lange flute osv. Du kan også eksperimenter med mange andre ingredienser, herunder nogle favorit smagsgivere:
-Oregano, hakkede soltørrede tomater og udstenede oliven i skiver (Brug blanding af durum og hvede).
-Mysli, revet æble og lidt kanel
-1 tsk Gurkemeje og hakkede græskarkerner i dejen (hele ovenpå)
- Revet gulerod og solsikkekerner
-Og man må aldrig glemme chokoladeboller brug grofthakket mørk chokolade uhmmm...


Bedømmelse: 9 / 10 på 12 stemmer.

Skrevet af ginger Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.

Ingredienser:

10-15 g Gær
1/2 liter Koldt vand
2 tsk Salt
Ca. 600 g Blandet mel/kerner/nødder (Prøv dig frem og find din favorit blanding med forskellig slags mel, frø, korn, kerner, gryn og nødder. Min personlige favorit er sigtet spelt med valnødder)
 
Se flere opskrifter på Brød


Kommentarer

Bibbi
8 år siden

Super grundopskrift man kan variere i det uendelige og dejlig sprød skorpe! Jeg ælter/blander det hele i food processoren, så jeg undgår klistrede fingre :D virkelig praktisk og hurtigt.....
helle
8 år siden

Fantastik grundopskrift. Sådan en jeg har søgt i lang lang tid og endelig fundet. Super den kan stå i køleskabet og så smider jeg lige er par madboller m/ soltørret tomat og salt+oragano på toppen i ovnen sammen med det øvrige aftensmad. -Lækkert-
Spætte
7 år siden

Super, super lækkert. Jeg har lige bagt boller med sigtet speltmel med solskikkekerner. Det skal virkelig gentages.
Milton
7 år siden

Har lige lavet den med sigtet speltmel / grahamsmel og hasselnødder / solsikkekærner - krydret med gurkemeje / timian (og så røg der også en smule æble i til sidst ved et uheld) men det gjorde bestemt ikke noget! en hel smagsoplevelse i sig selv ;)
Mrs Darling
5 år siden

Skønne boller, jeg har lige bagt dem med grahamsmel, finthakkede valnødder, blendede hørfrø og solsikkekerner, de er lidt rugboller agtige selvom der ikke er rug i :D jeg brugte 350 g. mel og 250 g. kerner/nødder/frø.
Lonep
5 år siden

Fantastisk opskrift! Jeg kørte første runde ind med spelt, mandler og fennikelfrø, og nu er dejen - i stadig flere versioner - fast inventar i den daglige indtagelse. Er så pjattet med at være typen, der altid lige har lidt dej på køl. Tak!
klpetersen
3 år siden

Mand kan også bruger revet gullerod men husk at hvis du bruger eks 200 gram mel skal mængden være godt en 1/4 del af det andet du til sætter altså 50 gram

være ops på at hvis det er tør stof som rug eller anden form skal der en smule mere væde til in der oprenligt står i opskriften om det er vand eller soja mælk eller andet