Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:
Hokkaidosuppe

Hokkaidosuppe

Vegansk

Hokkaidosquashen udkernes og skæres i tern. (Der er ingen grund til at skrælle den) Olien kommes i en tykbundet varm gryde, karry tilsættes og “brændes af” (smagen træder kraftigt i karakter ved at gøre dette) men må selvfølgelig ikke brænde på. Herefter tilsættes skiveskåret hvidløg som steges med et øjeblik. Hokkaidosquashternene tilsættes, samt vand, linser og basilikum. Lad suppen koge i ca. en halv time hvorefter suppen blendes helt fin i en blender eller med en stavblender. Fløden tilsættes til sidst, og suppen bringes i kog i få minutter. Smages til med urtebouillon, ketchup, salt og friskkværnet peber samt balsamico eddike. (Alternativt kan citronsaft anvendes.) Hvis suppen er for tyk tilsættes mere vand.

Tæppebomb med friskhakket persille, ristede solsikkekerner og groft brød til.

http://hijaluna.wordpress.com/2008/09/07/hokkaidolinse-suppe/


Bedømmelse: 9 / 10 på 2 stemmer.

Skrevet af Luna_Månebarn Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.

Ingredienser:

1 lille hokkaido (gerne øko)
1 kinesisk hvidløg
100 g røde linser
2 spsk. olie (gerne smagsnetural som fx rapsolie)
1 tsk. tørret basilikum
1-2 tsk. karry
1/2 spsk. balsamico eddike
1 spsk. herbamare urtebouillon
1 – 2 spsk. ketchup
1/2 liter vand
1 dl. sojafløde
Evt. Salt og friskkværnet peber





 
Se flere opskrifter på Supper

Alle opskrifter af Luna_Månebarn Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.:






Kommentarer

Pogo
7 år siden

Det minder meget om den hokkaidosuppe jeg selv plejer at lave. Jeg bruger bare kokosmælk istedet for soja fløde.. Og så krydrer jeg det med karry og spidskommen og revet citron-skal + citron saft (skal i til aller sidst). Og forårsløg eller det forhånden værende grønne..Lyder lækkert med persille :)