Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Kokostoppe - superhurtige!

Vegansk

Disse kokostoppe er superhurtige og nemme at lave.

Opskriften her giver 8 halvstore toppe:

100 g kokosmel
80 g sukker
40 g mel
1/4 tsk vanillesukker
1/4 tsk kardemomme
75 g / 0.75 dl væske - soyafløde, risdrik, kokosmælk eller bare vand :)

Tænd ovnen på 200 grader. Bland i ovenstående rækkefølge - først de tørre ingredienser og til sidst væsken. Sæt 8 toppe i et tykbundet, ovnfast fad (det er ikke nødvendigt at smøre eller bruge papir i fadet) eller to bageplader oven på hinanden med bagepapir på (ellers brænder de i bunden) og bag dem i ovnen i ca. 10-15 minutter. Hold øje med dem og tag dem ud, når de er flotte, let gyldne. Løsn dem fra underlaget efter ca. 1-2 minutter, ellers kan de godt sætte sig fast.

God fornøjelse!


Bedømmelse: 0 / 10 på 0 stemmer.

Skrevet af millacam

Ingredienser:

 
Se flere opskrifter på Desserter, kager og slik