Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Bønnescrample

Vegansk

Jeg kom hjem fra seminariet og tænkte: "Bønnefrikadeller".

Jeg gik i gang, mose mose, hakke hakke, blande blande, røre røre, forme forme...

Begyndte at stege frikadeller, indtil jeg blev afbrudt af min stegepande, der råbte "NEJ!"
Du bestemte, da jeg skulle stege champignoner, auberginer, en lille alf, tofu og bananer! - Jeg NÆGTER kategorisk, at lave frikadeller ud af det her!"

Det virkede åndsvagt at diskutere med en stegepande, så jeg gav efter.

Jeg rodede lidt rundt i den masse, der alligevel aldrig ville blive til frikadeller.

Og ligeså nonchalant lavede panden nu en fantastisk frokost.

Ok pande, du er tilgivet. Men lad det ikke blive en vane!



BØNNESCRAMPLE
1-2 pers.

1 ds hvide bønner.
½ løg
½ chili
½ tsk bagepulver
2-3 spsk vand.
tørret basilikum
salt
peber.

Mos bønner, hak chili og løg, bland alle ingredienser sammen.
Form 5 frikadeller og steg dem i noget olie.
Når du skal til at vende dem, konstater da, at det er uladesiggøreligt.
Rod rundt i blandingen.
Dan små klumper, og forsøg at få brunet alle sider.

Server med rugbrød og ketchup.
Og en øl!


Bedømmelse: 7 / 10 på 4 stemmer.

Skrevet af Klidmonsteret

Ingredienser:

 
Se flere opskrifter på Pålæg


Kommentarer

Wonderboy
10 år siden

Lol rix.. fed historie :) kan se du allerede har fået en 1'er hehe.. tvivler stærkt på at nogle har prøvet den, men nogle har sikkert ikke kunnet lide din historie :) jeg synes den var fin, men agter ikke at teste den afart af mad du har lavet her :) men godt forsøgt ;)
mvh Lund
Klidmonsteret
10 år siden

Hehe...
Jeg har bestemt tænkt mig at lave det igen... Og denne gang vil det være helt med vilje, for det smager sgu godt.
Så du kan jo lave det som en ret og ikke som en afart :D

- I princippet er det jo ikke så forskellig fra diverse postejer, hummusser osv...

Angående den ene chili... Måske er det med vilje... Tjaa...
Men det er sket før, at den har registreret andet, end der var tiltænkt...
Kat
10 år siden

Hvordan smagte den lille alf? :P
Luna_Månebarn
10 år siden

...Indrømmet. Jeg har givet denne opskrift topkarakter trods det at jeg ikke har afprøvet den, og ej heller har intensioner om at gøre det! Men jeg læser en gang imellem den lille historie når jeg trænger til at få et smil på læben. Det kunne sagtens være starten på et lille eventyr i en børnebog! Sådan en som også voksne vil nyde at læse højt. Jeg vil i hvert fald gerne høre mere. :-)
Luna_Månebarn
10 år siden

...Indrømmet. Jeg har givet denne opskrift topkarakter trods det at jeg ikke har afprøvet den, og ej heller har intensioner om at gøre det! Men jeg læser en gang imellem den lille historie når jeg trænger til at få et smil på læben. Det kunne sagtens være starten på et lille eventyr i en børnebog! Sådan en som også voksne vil nyde at læse højt. Jeg vil i hvert fald gerne høre mere. :-)