Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:
Øllebrødsboller

Øllebrødsboller

Vegansk

Smuldr rugbrøddet ned i en skål og kom øllen ved.
Tilsæt solsikkekerner og hørfrø.
Lad stå i en time, til rugbrøddet er godt opløst.
Rør gæren ud i vandet sammen med salt og kom det i rugbrødsblandingen.
Ælt melet i lidt af gangen, til dejen er elastisk og smidig- den skal æltes godt.
Lad dejen hæve lunt og tildækket ca. 1-2 timer.
Ælt dejen igennem og del den i 10-12 stykker, som formes til boller og sættes på en bageplade med bagepapir.
Lad efterhæve ½-1 time
Bag bollerne ved 225 grader i ca. 20 min.

Super lækre boller med saftig krumme og sprød skorpe.
Opskriften er fra Boligliv, men med mine egne rettelser...


Bedømmelse: 6 / 10 på 7 stemmer.

Skrevet af MissMuffin

Ingredienser:

300 g rugbrød med kerner (ca. 6 skiver)
1 flaske hvidtøl / alm øl
25 g gær
2 dl lunken vand
1 tsk salt
600-700 g hvedemel (gerne "Tippo 00"
1 håndfuld solsikkekerner
1 håndfuld hørfrø
 
Se flere opskrifter på Brød


Kommentarer

Kat
9 år siden

De er da veganske, så vidt jeg kan se :)
MissMuffin
9 år siden

Jae, men det kommer vel an på rugbrødets indhold ikke?
Mit rugbrød var fra bageren, så jeg ved ikke om der kan være brugt æg eller mælkeprodukter deri, selvom jeg næppe tror det.
Og så var jeg i tvivl om, om gær nu også er vegansk, for jeg er ret ny i det grønne køkken:)
Malkavia
9 år siden

Jeg synes, det er noget mærkeligt noget, at opskriften har fået 1 chili i karakter fra hele tre forskellige personer? Jeg har lige afprøvet opskriften, som i øvrigt er vegansk, hvis rugbrødet som sagt er vegansk, og den er super-super god. Genial til sandwichboller og burgerboller, hvis bollerne rulles flade, inden de sættes til at hæve sidste gang.
MissMuffin
9 år siden

Malkavia, jeg synes også det er lidt underligt med det kommentarsystem, for tit er der kun givet en enkelt chili i mange opskrifter..
Opskriften rettes til vegansk så, for jeg var lidt i tvivl med gæret:)
Trinche
8 år siden

Okay, nu siger i rulles tørre...mine var våde, måske der var for lidt mel i - er pt meget spændt, de er i ovenen, as we speak;-)
Fed ide til at bruge det lidt halvtørre rugbrød på - jeg havde tænkt i øllebrød, meeeeen ku ik helt overskue det alligevel;-)
Så tak for det;-)
Trinche
8 år siden

Vil bare lige tilføje, her en rum tid efter jeg prøvede denne opskrift første gang, at jeg nu har lavet den rigtig mange gange og er MEGET glad for den må jeg sige:D Ville stemme igen hvis jeg ku:D