Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:
Chilisauce - The Fucking Bomb!

Chilisauce - The Fucking Bomb!

Vegansk

Find dit glas med de soltørrede tomater frem, afvej de 100g og tilsæt noget af olien fra glasset (til at gøre det lidt mushy og for at give lidt smag også), og blend det.

Herefter mikses resten af ingredienserne rigtigt fint sammen med de blendede tomater.
Når chilisaucen er mikset en masse hældes den over på et skoldet glas (mit er vist et traditionelt rødbedeglas som jeg riggede fra min mor).

Der kommer til at være lidt mere end på billedet..

Spæd med olien så den dækker, dvs. så saucen mættes. Det er vigtigt, for det er olien som først og fremmest skal gøre saucen ornli' sygt najz(!), men også fordi at den skal stå mindst to dage i køleskabet, så chiliflagerne kan blødes ordentligt op - ellers bliver de gummiagtige og måske endda hårde at tygge på. Det er også vigtigt den står for smagens skyld, I ved, circle of flavour and all that jazz..

NB: Personligt kan jeg godt lide min chilisauce nice n hot, så hvis man følger denne her opskrift stringent, så får man et forholdsvist stærkt outcome. Hvis man ønsker den lidt 'lettere', så hold lidt igen med chiliflagerne og cayennepeberet. Det kan være svært at smage sig frem mens man laver den, netop fordi smagen først rigtigt kommer frem, når den står og trækker i køleskabet.


En-fucking-joy(!)



Bedømmelse: 8 / 10 på 4 stemmer.

Skrevet af ProVeganSocieties Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.

Ingredienser:

- 200g tomatpuré på dåse
- 100g soltørrede tomater i olie
- 4 spsk tørrede chiliflager (købes typisk i anden-etniske forretninger)
- 1 tsk garam masala
- 1 tsk cayennepeber
- 1 tsk hvidløgspulver
- 1/2 tsk salt
- 1 tsk citronsaft (frisk eller fra 'dunk')
- 2 tsk sukker
- Neutral (raps) olie til spædning
- Olie fra de soltørrede tomater
 
Se flere opskrifter på Saucer, dips og dressinger


Kommentarer

Moonie
12 år siden

Uh, sådan en klassisk pizzaman chili :)

Selvom jeg mere er for at bruge rå chili til mine sovse, så skal jeg da lige prøve denne en dag.
Turtley
12 år siden

Superklassisk pizzamands-chili, som Moonie siger :D
Det er megalækkert!
Tak (:
Trolle
11 år siden

Glæder mig til at forsøge mig.
Trolle
11 år siden

Super sovs.

Jeg har længe forsøgt at finde frem til opskriften på shawarmahouse 1980 på strøget. Især da deres service er blevet meget ringe på det sidste. Men jeg har ikke haft meget hæld med det, før jeg så den her opskrift.
Jeg lavede opskriften, men syntes at den smagte en smugle for meget tomatpuré så tilføjede lidt ekstra soltørrede tomater, ca. 2x garam masala, nogle hjemmedyrkede tørrede chilier, og en masse tørrede piripiri chillier. Nu synes jeg at den ligger så tæt på at jeg er i tvivl om jeg ville kunne smage forskel.