Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Frisk pasta med cremet sovs

Vegansk

Hak en bakke champignoner og steg dem på panden i lidt vand og en boullionterning. Når champignonerne er tilpas bløde, tilsættes en dåse kokosmælk. Drys noget revet muskat i og evt. mere salt. Jævn sovsen med maizena majsstivelse eller almindeligt mel, så den er tilpas tyk og cremet. Tilsæt hakket persille til sovsen eller drys det på retten til sidst. Tilsæt evt. ærter til sovsen.

Kog frisk pasta og server sovsen ovenpå.

Vegansk frisk pasta kan findes i Netto i økologisk udgave.


Bedømmelse: 10 / 10 på 3 stemmer.

Skrevet af _Mia_

Ingredienser:

En bakke champignoner (250 eller 400 g)
1 dåse kokosmælk
1 boullionterning
Revet muskatnød
Maizena majsstivelse eller mel
Et bundt frisk persille
Evt. en håndfuld frosne ærter
Frisk pasta uden æg
 
Se flere opskrifter på Hovedretter og fint mad


Kommentarer

Mrs Darling
8 år siden

Hej Mia, HVOR i alverden har du fundet frisk pasta uden æg? Jeg har kun set det i Tyskland.... Kh Anja
Mrs Darling
8 år siden

Hov..... pinligt så lige du HAVDE skrevet det, må i ghetto a.s.a.p. :)
Klidmonsteret
8 år siden

Jeg mener også at have set det i Rema1000...

Jeps, rema1000 har det ;)
enLouise
8 år siden

Føtex har det også. Men til uopmærksomme veganere (som jeg selv var i et års tid): Der er mælkepulver i maizena!
_Mia_
7 år siden

Der er ikke mælkepulver i Maizena.
Mie S
6 år siden

Den er godt nok lækker. Købmanden havde ikke mere persille, men jeg puttede lidt frossen spinat i i stedet for - mums :)