Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:
Traditionelle whopper burgere - vegan style!

Traditionelle whopper burgere - vegan style!

Vegansk

Fremgangsmåde

Pil løget. Blend det sammen med de tørristede pinjekerner, chilipaste/chili, salt, peber, gærflager, allehånde, almindelig samt røget paprika og tomatpesto i en blender eller minihakker. Blend også champignonerne fint og tilsæt massen i en skål. Tilsæt kogt vand, olie og urtebouillon og smag til. Massen må gerne smage “af meget” da glutenmel og No Egg stjæler en del af smagen. De to ingredienser blandes inden også de tilsættes farsen som nu bliver meget fast og lettere “gummi agtig”. Skær farsen ud i fire store stykker og form dem med en kniv ved skiftevis at hakke riller på kryds og tværs på begge sider. Kværn evt. noget mere peber ud over dem, og drys dem evt. også med lidt tandoori masala. Steg bøfferne ved jævn varme af 5 minutter på hver side, læg dem derefter i et fad og sæt dem i ovnen yderligere 10 min ved 200 grader.


http://hijaluna.wordpress.com/2011/06/07/traditionelle-whopper-burgere-vegan-style/


Bedømmelse: 9 / 10 på 2 stemmer.

Skrevet af Luna_Månebarn Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.

Ingredienser:

½ dl. tørristede pinjekerner
1 rødløg (ca. 100 g.)
150 g. champignon
4 spsk. tomatpesto eller 4-5 soltørrede tomater
½ tsk. chilipaste (eller ¼ frisk rød chili)
3 tsk. almindelig paprika
½ tsk. røget paprika
2 tsk. gærflager
2 spsk. tomatpure
2 spsk. citronsaft
2 fed presset hvidløg
½ tsk. stødt allehånde
3 tsk. havsalt
Friskkværnet peber
1 ½ dl kogt vand
½ dl. olivenolie
2 tsk. Marmite*
250 g. gluten mel
2 spsk. kikærtemel
2 spsk. No Egg
Evt tandoori masala
 
Se flere opskrifter på Fastfood og Snacks

Alle opskrifter af Luna_Månebarn Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.: