Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:
Robust luksus tomatpasta med chili og peberfrugt

Robust luksus tomatpasta med chili og peberfrugt

Vegansk

Kernerne fra tomaterne og peberfrugten fjernes.
Chili (med pulp og kerner), tomater og peberfrugt skæres i mediumgrove stykker.

Peberfrugt og chili svitses kort i tør, opvarmet kasserolle. Undgå at det brankes!

Tomater og øvrige ingredienser tilsættes og det hele bruges i kog under omrøring.
Derefter skrues ned på laveste blus eller nok til at det netop simrer.
Lad simre 1/2-1 times tid under let løftet låg/tallerken.

Låget/tallerkenen fjernes, der skrues op til det småkoger og der røres/koges ind til ønsket konsistens.

Lad derefter køle af til ca. 50 grader (eller nok til at en blenders plastdele kan tåle det).
Det hele blendes og fyldes på glas.

Jeg fik et almindeligt syltetøjsglas fyldt og en smule tilovers - dvs omkring 290-300g.

Styrken er vel som en medium-hot Sambal Oelek; men god lang, rund eftersmag.

Ønskes den mildere kan pulp og kerner fra chilien udelades eller en tilsvarende mængde mildere chili anvendes.


Bedømmelse: 0 / 10 på 0 stemmer.

Skrevet af Cyclopussy

Ingredienser:

250g Tomater, San Marzano, fuldmodne
10-12 Chili, stærke røde (tynde ca. 4-5 cm lange)
1 Peberfrugt, stor mørkerød, naturligt modnet
1 skefuld Rørsukkersirup
1 skefuld Kanel, revet
1 teske Ingefærpulver (revet ingefær)
1/2 teske Salt
2 spiseskefulde Eddike alm. eller Balsamico-eddike
1/4 teskefuld Peber (rød, grøn, sort, hvid i mix)
140g Tomatkoncentrat
 
Se flere opskrifter på Saucer, dips og dressinger