Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:
Svampe og nødde jalousie

Svampe og nødde jalousie

Lakto + Ovo Vegetarisk

Jeg brugte denne "steg" juleaften med min omni-familie, hvor et par stykker kastede sig ud i den og blev begejstrede. Jeg spiste den med en champignonsauce, kartofler, brunede kartofler og en "rød waldorfsalat". Mums! Den skal altså deles med jer.

Sæt linserne i en gryde og dæk med koldt vand. Bring det i kog, skru ned for varmen og tilsæt bouillonpulveret. Dæk delvist gryden og lad det simre i 20 minutter eller indtil linserne er møre. Sæt til side.

Varm olien i en pande, tilsæt porrer og hvidløg og steg indtil blødere. ca. 5 minutter. Tilsæt svampe og krydderurter og steg i yderligere 5 minutter. Hæld svampeblandingen i en skål og tilsæt nødder, (pinjekerner, svesker) rasp/havregryn og linser.

Tilsæt lidt over 2/3-dele af de piskede æg og tilsæt salt, peber og evt. flere krydderier. (Soya sauce er klart en idé.) Lad det stå og køle.

Fold butterdejspladerne ud. Fold den ene på midten og lav riller fra ca. et par centimeter fra kanten og ud over folden. (Se evt. billedet)

Fordel blandingen jævnt over den hele butterdejsplade. Efterlad lidt af kanten til at presse toppen fast med. Fugt kanten med vand, læg forsigtigt den rillede top ovenpå og pres kanterne sammen.

Pensl toppen med resten af ægget.

Bages i ca. 25-30 minutter ved 220 grader celsius.


Bedømmelse: 0 / 10 på 0 stemmer.

Skrevet af Trutfant

Ingredienser:

Til seks personer

75 gram grønne linser, renset
1 tsk bouillonpulver
1 spsk neutral olie (solsikke, raps)
2 store porrer, skåret i skiver
2 fed hvidløg, finthakkede (flere fed skader bestemt ikke)
200 gram svampe, finthakkede
2 tsk blandede, tørrede krydderurter (timian anbefales)
75 gram blandede nødder, finthakkede
1 spsk pinjekerner (valgfrit)
75 gram svesker (valgfrit)
25 gram rasp ELLER 75 gram havregryn
2 æg, pisket sammen
2 butterdejsplader, samlet vægt omkring 425 gram
Salt og peber
 
Se flere opskrifter på Hovedretter og fint mad

Alle opskrifter af Trutfant: