Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:
Krydrede forårsruller med kål og asiatisk salat

Krydrede forårsruller med kål og asiatisk salat

Lakto + Ovo Vegetarisk

Opskriften har jeg fra Aarstiderne, men har rettet til så alle ingredienser og krydderier kan købes i ethvert supermarked

1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel. Skyl imens risene i koldt vand.

2. Sæt risene over i 5 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5 minutter, og smag til med salt inden servering.

3. Skyl og klargør imens grøntsagerne, ingefæren og limefrugten som angivet i ingredienslisten.

4. Sauter løg, hvidløg, ingefær, gulerødder og spidskål på en stor pande i lidt olie i 4-5 minutter, til kålen falder sammen. Tag halvdelen af de stegte grøntsager fra, og kom dem i en skål til rissalat.

5. Smag resten af de stegte grøntsager til med bangkok-krydderi og salt. Afdryp det krydrede fyld i en sigte, inden det skal i forårsrullerne.

6. Lav en lille dans, fordi det er dejligt at lave lækker mad ;-)

7. Fyld forårsrulledejene med de krydrede grøntsager, rul og lad lukningen være nedad

8. Steg forårsrullerne i olie på en varm pande, 3-4 minutter på hver side. Du kan også pensle dem med lidt olie og bage dem i ovnen i 10-15 minutter (se køkkennote). Steg eller bag rullerne, til de er gyldne og gennemstegte.

9. Vend imens de lune ris med resten af de stegte grøntsager, og smag til med limesaft, 2-3 spsk. soja og 1-2 spsk. olie.

10. Vend babyleaves med radiseskiver, og smag til med et par dråber eddike.

Servér på et stort fad så man kan tage lidt her og der


Tilføjet: 18/10 2018 07:55 | 11 måneder siden

Bedømmelse: 0 / 10 på 0 stemmer.

Skrevet af Miahnsn

Ingredienser:

Ingredienser

200 g brune jasminris
1 løg (halveret og i strimler)
2 fed hvidløg (i tynde skiver)
3-4 cm ingefær (fintrevet)
½ pose gulerødder (groft revet)
½ spidskål (fintsnittet)
1 pakke forårsrulledej eller hjemmelavet forårsrulledej (grove)
1 lime (halveret)
1 bakke babyleaves oriental
1 bundt radiser (i tynde skiver)
krydderier efter smag

Andet:
Olie (fx sesam- eller olivenolie)
salt
soja
risvins eddike
sød chilisauce
 
Se flere opskrifter på Risretter