Du må kun spise kød hvis du kan skyde de
Medier
Dato: 1/4 2017 11:46
Kan godt lide tanken men den er ikke så super praktisk og vi har næppe brug for flere skydevåben i omløb. Så hvordan det rent praktisk kunne afvikles syntes jeg er svært at overskue.
Kan godt lide tanken men den er ikke så super praktisk og vi har næppe brug for flere skydevåben i omløb. Så hvordan det rent praktisk kunne afvikles syntes jeg er svært at overskue.
Dato: 4/4 2017 19:37
Jeg synes at det virker som om at halvdelen af det han siger, er noget han ikke mener. Og det er måske også nødvendigt at man lukker lort ud, når man skal fodre argumenter til ikke-veganere.
Hvis man fortæller hele sandheden, uden at gå på kompromis med sine følelser og principper, så føler folk sig angrebet, hvis ikke de deler disse følelser og principper.
Hvis man skal i øjenhøjde med dem, og få dem til at lytte, så bliver man nok nødt til at lyve, og sige at man selv spiser kød en sjælden gang imellem, hvis det er "godt" kød.
Men når han samtidig står og fyrer alle de gode argumenter af, som også er gemt i talen, så giver det INGEN mening, at han selv skulle spise kød i virkeligheden, og derfor er jeg ret sikker på at han lyver... men om jeg er imod det kan jeg ikke helt finde ud af. Det er sådan at mange gennem tiden har fået andre som havde holdninger i den modsatte grøft, over på deres side.
Jeg har selv oplevet succes med, at godtage at lytte til hvordan mine venner og bekendte har omtalt deres kødfyldte retter, samtidig med at jeg bevarede den gode tone, selvom jeg synes at det som de kalder mad, er forkasteligt og yderst grusomt. Modsat har jeg oplevet afstandstagen, hvis jeg har nægtet at anerkende hvad de spiste, selvom det var min ærlige holdning.
Det er lidt de samme teknikker som jeg har arbejdet med i salgsbranchen: Introducer dit produkt (Veganisme), lyt til indvendinger (giv line, som man så uvegansk kalder det), og argumenter så. ("Jeg kan godt forstå at du synes at det er svært at blive veganer, men på den anden side, så kan vi vidst nemt blive enige om, at med min hjælp, så er de største forhindringer fjernet.")
Hvordan har i andre det med at gå væk fra sine principper, uden egentlig at gå væk fra dem inderst inde? Kan i skille det ad? Og giver det mening?
Jeg synes at det virker som om at halvdelen af det han siger, er noget han ikke mener. Og det er måske også nødvendigt at man lukker lort ud, når man skal fodre argumenter til ikke-veganere.
Hvis man fortæller hele sandheden, uden at gå på kompromis med sine følelser og principper, så føler folk sig angrebet, hvis ikke de deler disse følelser og principper.
Hvis man skal i øjenhøjde med dem, og få dem til at lytte, så bliver man nok nødt til at lyve, og sige at man selv spiser kød en sjælden gang imellem, hvis det er "godt" kød.
Men når han samtidig står og fyrer alle de gode argumenter af, som også er gemt i talen, så giver det INGEN mening, at han selv skulle spise kød i virkeligheden, og derfor er jeg ret sikker på at han lyver... men om jeg er imod det kan jeg ikke helt finde ud af. Det er sådan at mange gennem tiden har fået andre som havde holdninger i den modsatte grøft, over på deres side.
Jeg har selv oplevet succes med, at godtage at lytte til hvordan mine venner og bekendte har omtalt deres kødfyldte retter, samtidig med at jeg bevarede den gode tone, selvom jeg synes at det som de kalder mad, er forkasteligt og yderst grusomt. Modsat har jeg oplevet afstandstagen, hvis jeg har nægtet at anerkende hvad de spiste, selvom det var min ærlige holdning.
Det er lidt de samme teknikker som jeg har arbejdet med i salgsbranchen: Introducer dit produkt (Veganisme), lyt til indvendinger (giv line, som man så uvegansk kalder det), og argumenter så. ("Jeg kan godt forstå at du synes at det er svært at blive veganer, men på den anden side, så kan vi vidst nemt blive enige om, at med min hjælp, så er de største forhindringer fjernet.")
Hvordan har i andre det med at gå væk fra sine principper, uden egentlig at gå væk fra dem inderst inde? Kan i skille det ad? Og giver det mening?